Følgevirkninger og senfølger af seksuelle overgreb
De psykiske, fysiske, følelsesmæssige og sociale problemer, der opstår som følge af seksuelle overgreb og de øvrige opvækstforhold kaldes senfølger. Følgevirkningerne af at have været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb i barndommen er forskellige for mænd og kvinder og varierer fra menneske til menneske. Det samme gælder følger af voldtægt.
Hvor meget de præger er individuelt, men generelt er det symptomer, der kan gøre gøre livet meget svært og medføre en generel forringet livskvalitet.
Med den rette behandling, der fokuserer på årsagen i stedet for symptomerne, er der grundlag for vedvarende bedring og heling.
Typiske senfølger kendes inden for følgende kategorier:
Posttraumatisk Stress-Syndrom: Forhøjet psykisk alarmberedskab, der bl.a. kan medføre depressioner, søvnproblemer, angst, koncentrationsbesvær og overfølsomhed i forhold til andre mennesker.
Alvorlige psykiske problemer og/eller psykiske lidelser.
Dybe personlige kriser, der kan føre til for eksempel skilsmisse, tab af job og/eller bolig samt social isolation og ensomhed
Problematisk og måske selvskadende adfærd – for eksempel misbrug, spiseforstyrrelser, selvmordsforsøg etc.
Mere detaljeret: Psykologiske symptomer:
Psyko-somatiske symptomer:
Læs mere her
Der viser sig problemer med
Oplevelsen at: »der er ikke noget godt her i livet til mig« er almindelig. |
|
Evnen til at sætte grænser ødelægges
Det ulige forhold mellem barnet og den voksne, hvor barnet er afhængigt af fars og mors kærlighed, og måske samtidig skal bære ansvaret for familiens fortsatte eksistens som familie, indebærer, at barnet opgiver sin oprindelige følelse af at blive krænket og at dets grænser overskrides af den voksne, og det ender med at barnet må give afkald på retten til sine egne følelser, for til sidst at fortrænge, at de nogensinde har eksisteret.
Når man således tvinges til at opgive at mærke sine egne følelser og retten til selv at sætte sine grænser betyder det, at evnen til at sætte grænser og sige fra og til i det lange løb ødelægges, og man er i stor risiko for at blive et let offer for andre krænkere eller selv blive krænker, fordi man samtidig mister evnen til at mærke og dermed respektere andres grænser.
Traumerne hos seksuelt misbrugte børn er langt mere grundfæstede end hos fysisk mishandlede børn. Men i begge tilfælde gælder det, at hvis ofrene ikke får overgrebene bearbejdet vil de være næsten forudbestemt til at blive ofre igen og igen - først og fremmest for voldtægt og partnervold, ligesom de vil lukke øjnene, hvis deres egne børn bliver ofre.
I krisecentrene har man gennem samtaler med voldsramte kvinder erfaret, at der er en tydelig sammenhæng mellem det at være voldsoffer og at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen.
Mange af kvinderne har fortalt om incest, voldtægt og andre overgreb, som de aldrig har fortalt om eller fået hjælp til at bearbejde. Det har gjort dem til lette ofre for en voldelig partner, fordi deres evne til at sætte grænser er blevet ødelagt.
Prostitution
Undersøgelser blandt prostituerede i USA viser, at mellem 65% og 90% af de adspurgte havde været udsat for incest. En undersøgelse publiceret i The Council for Prostitution Alternatives, Portland, Oregon Annual Report 1991 viser, at 85% af de prostituerede havde været udsat for seksuelt misbrug i barndommen mens 70% havde oplevet incest.
Reden, rådgivningssted for prostituerede kvinder, oplyser, at disse tal svarer til danske erfaringer. Men det som er problemet med debatten i Danmark er, at der næsten ikke findes noget forskningsmæssigt grundlag, som kan dokumentere teorien. I Nell Rasmussens bog om prostitution (2007) skriver hun om prostituerede, at ”Ikke alle, men en stor del – måske et flertal, har oplevet at deres personlige grænser er blevet overskredet i barndommen, enten i form af omsorgssvigt eller seksuelle overgreb”. Herefter opsummerer hun, at ”...undersøgelser tyder på, at der også eksisterer en sammenhæng mellem en kvindes oplevelse af grænseoverskridelser og debut i prostitution”.
Læs mere her
Oprettet 25-08-2009. Senest opdateret: 21-09-2011