Hertil svarer en læser:
"Hvor har I alle ret - måske ikke Ellids så meget... Jeg taler helt nede fra jorden, og er ingen ekspert. Jeg er bare lærer, teenage-mor og bartender (bi-job!)
Og nej, antalllet af "overgreb" er ikke faldet synderligt - og værre endnu: rødstrømperne har levet forgæves, når vores piger ikke kan sige fra!
Som barn og ung har jeg "kæmpet" flere voksne mænd af - og holdt min kæft. Der skete jo ikke noget! Sjovt nok skulle jeg høre den samme undskyldning, da en - dengang - ven af huset havde forvildet sig ind på min plejedatters værelse kl. 3 om natten.
Jeg har lige vinket farvel til bekendt nr. 3. der er "taget" i noget "grimt". Og jeg ved ikke engang hvem, det er gået ud over. Men jeg ved at mændene er venlige, begavede mennesker med gode uddannelser. Har de der tøser bare set for meget Paradise Hotel?????
Jeg ved at så langt de fleste piger/kvinder har måttet "kæmpe" nogen af - med større (heldigvis oftest) eller mindre held. Vi siger det bare ikke til nogen... Vi vil så nødig gøre nogen kede af det - og der skete jo ikke noget...
Og selv om jeg nu er over 40, så møder jeg stadig mænd, der ikke respekterer et nej tak - altså pæne mænd, honoratiores og så'en.
Vi må lære vores børn, at når de siger NEJ, så bliver de respekteret! Hvis vi lærer vores døtre at deres nej' er er omstødelige eller irrelevante - og det gør vi jo, for sådan socialiserer vi - ja, så...
Mændenes libido ændrer sig ikke - det er kun omgivelserne!"
Oprettet 1.10.2009. Senest opdateret: 03-10-2010

