Til forsiden

LMSO's forslag til en ny national handlingsplan 

Justitisministeriet har bedt Landsorganisationen mod seksuelle overgreb deltage i arbejdet med en ny samlet strategi til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, sammen med en lang række andre organisationer, ministerier, KL og Foreningen af socialchefer. 

Sammendrag af input sendt den 19. maj, 21. juni og 24. oktober 2010 til Justitsministeriet.

Indsatsen for voksne med senfølger

- Vigtigheden af en indsats på området
- Rehabilitering for seksuelt misbrugte
- Psykiatrien
- Hotline telefon
- Samarbejde med politiet når voksne anmelder overgreb og ”advocasy”
- Erstatning
- Styrkelse af de eksisterende centre
- Styrkelse af Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO)
- Kompetencecenter Senfølger af overgreb
 
- Undervisning af socialrådgivere, læger, sygeplejersker, politi etc.

Forskning

Indsatsen overfor gerningsmændene

Bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn

- Tidlig forebyggelse i institutioner, skoler, klubber, etc.
- Undervisningen i folkeskolen
-
Beredskabsplan til håndteringen af en mistanke

Lovgivningen

- Forældelsesfristen - Straffelovens § 93 og 94 stk. 4
-
Blufærdighedskrænkelser - Straffelovens § 232
- Børneattester



Indsatsen for voksne med senfølger

Det vigtigste for Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO) er, at strategien kommer til at indeholde en indsats overfor voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Børn, som udsættes for seksuelle overgreb i barndommen og som ikke får den hjælp, de har behov for, får ofte alvorlige og varige følgevirkninger. LMSO har konstateret, at indsatsen overfor voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen langt fra er tilstrækkelig, og at der tegner sig et meget broget billede rundt om i kommunerne over, hvilken hjælp der tilbydes – om overhovedet nogen.

Der er behov for en anerkendelse af, at voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb som børn, kan have så alvorlige senfølger, at det godt kan sammenlignes med de skader, man ser hos ofre for tortur. Det bør være en samfundsopgave at rette op på skaderne, således at den enkeltes livskvalitet kan blive så god som muligt.

Dette vil ikke kun gavne den enkelte og dennes familie, men vil på lang sigt give en samfundsmæssig gevinst i form færre udgifter til dagpenge og sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension, behandling for alkohol- og stofmisbrug, ophold på kvindekrisecentre samt psykiatriske indlæggelser. Endvidere vil dette tiltag have en forebyggende virkning, bl.a. ved at den sociale arv i familier med incest kan brydes.

Det er vigtigt for LMSO at gøre opmærksom på, at der er stor forskel på, hvad den enkelte voksne har behov for. Nogle har behov for kortvarig bistand, og andre har behov for et længere forløb. 

Afsnittet tilføjet den 24. oktober 2010
90 % af seksuelt misbrugte børn får ikke tilstrækkelig hjælp – og de bliver voksne en dag
Det Kriminalpræventive Råd anslår, at godt 90% af seksuelt misbrugte børn ikke får tilstrækkelig hjælp. Tallet dækker dels over børn, der aldrig bliver opdaget og dels over børn, der ikke får den rigtige behandling. Størstedelen[1] af disse børn udvikler senfølger i voksenlivet af større eller mindre sværhedsgrad. Derfor vil vi endnu engang gøre vores holdning tydelig: Det er nødvendigt, at en ny handlingsplan til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn også kommer til at omhandle de børn, som ikke fik den rigtige behandling eller hvor overgrebene aldrig blev opdaget. De børn som udvikler senfølger som voksne. 

Børn, som ikke får den rigtige behandling, dækker de tilfælde, hvor de voksne opdager, at der er noget galt men ikke, hvad der er galt. Det kan føre til medicinsk behandling for fx symptomatisk hovedpine udløst af stress, eller det kan føre til mave-tarmundersøgelser, fordi barnet klager over mavesmerter. Det kan også føre til psykologisk udredning på baggrund af spisevægring, cutting m.v., som ikke afdækker det seksuelle misbrug. I alle tilfælde, hvor det seksuelle misbrug ikke afdækkes, ender barnet med en symptombehandling.

Til toppen

Rehabilitering for seksuelt misbrugte 
LMSO mener, at indsatsen for de seksuelt misbrugte og deres pårørende i centrene i fremtiden skal gå i retning af rehabilitering, hvor hele den seksuelt misbrugtes livssituation inddrages, så beslutninger om behandling og social støtte træffes ud fra en tværfaglig, koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Alle voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen skal have mulighed for et individuelt tilpasset forløb, som er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov. I forløbet kan der fx kan indgå tilbud om terapi (både individuel terapi, gruppeterapi og familieterapi), samtaler med psykiater, familierådgivning, selvhjælpsgruppe, grupper for de pårørende, rådgivning og samvær med ligestillede, socialrådgivning og bisidderhjælp, konfliktmægling/mediation samt juridisk bistand.  

Til toppen

Psykiatrien
Seksuelt misbrug i barndommen danner ofte grundlag for livslange traumer, som kan virke som en fremmedgørende parasit i nervesystem, krop og psyke og udvikle sig til psykisk sygdom.

Mange tusinde seksuelt misbrugte er hvert år indlagt i kortere eller længere perioder på psykiatriske afdelinger med symptomer på psykiske lidelser, hvor deres problemer stammer fra en barndom med seksuelt misbrug. Indlæggelser kan ske i forbindelse med, at barndommens seksuelle overgreb kommer op til overfladen fx i form af retraumatisering med flash-backs, som kan fejltolkes som psykoser.

De seksuelle overgreb opdages for sjældent, og traumatisering og PTSD bliver efter vores erfaringer voldsomt underdiagnosticeret i psykiatrien. I dag er det desværre mere held for den enkelte seksuelt misbrugte end professionalisme, når seksuelt personen får behandling i tide og med tilstrækkelig effekt. Det afhænger i høj grad af hvor, man bliver indlagt. På mange psykiatriske afdelinger er der en berøringsangst overfor problematikken. Man er bange for at ”gøre ondt værre”. Dette betyder desværre, at mange seksuelt misbrugte bliver svingdørspatienter på de psykiatriske hospitaler.

Det er LMSO’s opfattelse at mange udgifter til hospitalsindlæggelser og til medicinsk behandling af seksuelt misbrugte kan undgås, ved en større bevidsthed om problematikken i psykiatrien, og større viden om hvordan man behandler seksuelt misbrugte. Derfor bør der nedsættes en ekspertgruppe, der skal kortlægge psykiatriens viden om og behandling af seksuelt misbrugte med psykiske symptomer, og komme med anbefalinger af tiltag der kan forbedre forholdene.  

Til toppen

Hotline telefon
LMSO mener, at der er et meget stort behov for en hotline telefon, hvor alle med behov (børn som voksne, krænkede som krænkere, pårørende og fagfolk) kan ringe ind og tale med fagfolk med specialuddannelse i problematikken. Der skal i landsdækkende oplysningskampagner orienteres om denne mulighed.

Det skal være et kortnummer, som alle kan huske i lighed med 123 eller 112. Hensigten med en hotline telefonlinje er, at de professionelle rådgivere kan identificere problemstillingen for den enkelte og kan henvise videre til de hjælpemuligheder, der er aktuelle i den konkrete situation. Rådgiverne skal ligeledes uddannes i at tage kriseopkald fra borgere og fx tale med krænkere, der skal forhindres i at handle på impulser til at begå overgreb, børn der aktuelt er udsat for overgreb eller seksuelt misbrugte voksne, der er selvmordstruede.

Denne hotline kan ligge under Servicestyrelsen som en udbygning af SISO's telefonrådgivning eller den kan varetages af LMSO. Til inspiration kan vi henvise til Norge, som har en 24-timers hotline for ofre for seksuelle overgreb og deres pårørende. Se evt: www.incest80057000.no.    

Til toppen

Samarbejde med politiet når voksne anmelder overgreb og ”advocasy”
For at forebygge seksuelle overgreb mod børn er der i flere andre lande et formaliseret samarbejde mellem politiet og centre for seksuelt misbrugte voksne. De voksne med senfølger tilbydes fx hjælp til at anmelde de seksuelle overgreb (i Irland og England gennem tilbud om ’advocasy’ - en form for bisidderhjælp). På baggrund af disse anmeldelser er der flere pædofiliringe, der er blevet optrævlet, seksualforbrydere er blevet pågrebet og flere overgreb mod børn er derigennem blevet forebygget.

En anmeldelse til politiet kan endvidere, under de rette omstændigheder, være en vigtig del af en helingsproces for den seksuelt misbrugte, hvor ansvaret for at ’holde øje med’ en krænker flyttes fra den enkelte til myndighederne.

LMSO har med interesse fulgt sagen om seksuelt misbrug af børn i den katolske kirke, og hvordan de krænkede blev opfordret til at anmelde overgrebene på trods af at forældelsesfristen var overskredet. Sagerne er efterfølgende enten blevet droppet, fordi de er forældede, eller fordi der ikke er tegn på, at der er sket en forbrydelse. LMSO mener, at det er vigtigt, at vi opnår ny viden og læring af denne sag og foreslår, at der laves en undersøgelse af, hvilken betydning anmeldelserne har haft for den enkelte, for samfundet og i forhold til forebyggelse af nye overgreb mod børn.

Hvis vi, som samfund, ønsker – på lige fod med sagerne i den katolske kirke – at ofre for seksuelle overgreb i barndommen skal stå frem og anmelde sagerne efter forældelsesfristens udløb, er der meget, vi kan gøre for at støtte ofrene. Derfor mener LMSO, at arbejdet med den nye handlingsplan til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn også bør ser på, hvorledes andre lande har organiseret samarbejdet med politiet, hvorledes anmeldelser af forældede sager om seksuelle overgreb håndteres og på hvorledes retssikkerheden i Danmark for ofrene forbedres ved at tilbyde hjælp til anmeldelser af forbrydelserne.  

Til toppen

Erstatning
LMSO mener, at der er behov for at lave en ordning om voldsoffererstatning i Danmark, som svarer til ordninger, der findes bl.a. i Norge og England. Her er der mulighed for at ofre for seksuelle overgreb kan søge erstatning uanset, om der er faldet dom i sagen eller ej 

Se evt.: http://voldsoffererstatning.no/  

Til toppen

Styrkelse af de eksisterende centre
Der eksisterer 19 frivillige centre rundt om i landet, som tilbyder forskellige former for hjælp til seksuelt misbrugte. Disse centre bør styrkes, så tilbuddene gøres landsdækkende, og nye tiltag kan udvikles og realiseres.

De frivillige centres økonomi er usikker, idet de jævnligt skal søge om midler via fonde og satspuljemidler (som er under revision mhp. en kommunal forankring). Det betyder, at mange af centrene jævnligt skal forholde sig til, om de overhovedet kan fortsætte med de ulemper, det vil have for de mange voksne, der benytter centrene. Det har også den uheldige konsekvens, at de ikke tør sætte nye initiativer i værk.  

Til toppen

Styrkelse af Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO)
LMSO skal styrkes, således at vi fremover kan skabe rammer for udveksling af erfaringer mellem de frivillige centre for seksuelt misbrugte og dermed sikre et samlet løft af kvaliteten af tilbud til seksuelt misbrugte i Danmark.

Hver især gør centrene en stor indsats og har gennem deres mangeårige virke fået erfaringer og udviklet metoder til at afhjælpe senfølger af seksuelle overgreb. Hvert enkelt center kan drage nytte af de andre centres erfaringer. Ved at facilitere udvekslingen mellem centrene gives hvert enkelt center et løft, som kommer de seksuelt misbrugte til gode ved højere kvalitet i tilbuddene.

Derudover bør LMSO’s fremtidige eksistens sikres gennem en fast årlig bevilling, så vi fremover kan indgå som sparringspartner for ministerier, kommuner, offentlige og private behandlings/krisecentre, uddannelsesinstitutioner etc.  

Til toppen

Kompetencecenter Senfølger af overgreb
LMSO mener, at der skal etableres et Kompetencecenter Senfølger af overgreb, hvorigennem fagpersoner fra flere organisationer står til rådighed med konsulentbistand, rådgivning og undervisning i hele landet.

Det er LMSOs opfattelse, at kommunerne i dag ikke lever op til deres forpligtelse til at tilbyde rådgivning og tilrettelægge en særlig indsats til voksne med senfølger, som må karakteriseres som borgere med særlige sociale problemer. Det er vores erfaring, at der i dag kun er meget få kommuner, der har tilbud til denne målgruppe, og vi hilser Servicestyrelsens kommende kortlægning af kommunernes indsats velkommen.

For at rette op på denne mangel kan Kompetencecenter Senfølger af overgreb stille konsulentbistand til rådighed for landets kommuner, og derigennem støtte op udviklingen af kommunale handleplaner og en bedre indsats for voksne med senfølger.    

Til toppen

 
Undervisning af socialrådgivere, læger, sygeplejersker, politi etc.
LMSO mener, at fagspecifik viden om voksnes senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen skal indgå i bekendtgørelserne for undervisning på samtlige uddannelser indenfor erhverv, hvor man kommer i berøring med mennesker, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

Når man som fagperson kommer i kontakt med seksuelt misbrugte, og hvis man i sit studieforløb ikke har stiftet bekendtskab med denne målgruppe, ved man ikke, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man bedst muligt hjælper vedkommende.

Et eksempel er socialrådgivere, som skal arbejde i kommunerne bl.a. i familieafdelingerne, hvor de skal håndtere sager om overgreb mod børn, eller i jobcentrene, hvor de skal aktivere voksne med senfølger. De er i dag ikke rustet til opgaven, fordi det ikke er et obligatorisk pensum. Det er hverken hensigtsmæssigt ift. børnene eller de voksne, der har hjælp behov.

Et andet eksempel er jordemødre, som skal undervises i de problemer, kvinder kan opleve i forbindelse med graviditet, fødsel og forældreskab, når de har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Kvinderne har brug for en høj grad af sundhedsfaglig opmærksomhed inden, under og efter en fødsel, da graviditet og fødsel kan reaktivere de seksuelle overgreb.

Til toppen


Forskning

Ofte bliver der refereret til udenlandske undersøgelser af voksnes senfølger af seksuelle overgreb mod børn[2]. Der bliver refereret tal om, hvor mange der har været udsat for overgreb i barndommen, der senere udvikler senfølger og hvilke faktorer, der har betydning for, udviklingen af senfølger. Senest i rapporten ”Rapport med beskrivelse af de juridiske aspekter i forhold til sager om seksuelle overgreb og ofrenes mulighed for hjælp”, udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.

Tallene og faktorerne heller svarer ikke til de kliniske erfaringer fra behandlingen af seksuelt misbrugte der foregår i nogle af LMSO’s medlemsorganisationer, mener vi at der skal iværksættes en dansk undersøgelse om, hvor mange danske voksne, der var udsat for seksuelle overgreb som barn eller ung, der lever med behandlingskrævende senfølger, samt sværhedsgraden af senfølgerne. Selv om senfølgerne kan være meget bela­stende for den enkelte, rammer overgreb ikke alle lige hårdt. Derfor skal det undersøges hvorfor nogle mennesker er mere modstandsdygtige (resiliente) over for traumer end andre. En viden, der vil kunne bruges til at hjælpe dem, som er hårdere ramt.

LMSO mener at de metoder, der bruges i behandlingen af senfølger og andre støttende tiltag, både indenfor psykiatrien og i de frivillige centre, skal dokumenteres, så vi kan sikre, at behandlingen og støtten til voksne med senfølger har en positiv effekt.

Ligeledes skal behandlingen af krænkere dokumenteres.

Endelig mener vi, at der skal sættes forskningsprojekter i gang, der kan kaste lys over nogle områder vi ikke har nok kendskab til, fx:

-        Seksuelt misbrugte mænd
-        Partnere til seksuelt misbrugte
-        Børn af seksuelt misbrugte forældre
-        Søskendeincest
-        Seksuelt misbrugtes seksualitet

Til toppen


Indsatsen overfor gerningsmændene

Indsatsen overfor voksne med seksuel lyst til børn må forbedres, så de har mulighed for at få professionel hjælp på måder, de kan bruge. Det kan bl.a. være mulighed for at henvende sig anonymt på et behandlingssted og få hjælp til at bearbejde de årsager, der ligger til grund for trangen. Et såkaldt Walk-in tilbud.

Den ovennævnte hotline telefon skal også fungere for krænkere, som kan have behov for at ringe, fx når impulsen til at begå overgreb eller se på børneporno kommer op, således at impulsen ikke handles ud.

Der må uddannes behandlere, der både kan arbejde med de krænkere, der får en behandlingsdom og de der anonymt søger hjælp.

Indsatsen overfor de krænkere, der er idømt straf for seksuelle overgreb mod børn, skal forbedres. Der skal tilknyttes den nødvendige terapeutiske behandling. Da krænkerens handlinger er forårsaget af følelsesmæssige og personlighedsmæssige forstyrrelser, hjælper straf alene ikke. Medicinsk behandling kan måske hjælpe i nogle tilfælde men vil ikke ændre de tilfælde, hvor det handler om, at en krænker har en decideret personlighedsforstyrrelse. Her kan det være hensigtsmæssigt med tvangsbehandling i form af terapi.

I hvert enkelt tilfælde skal der – for at beskytte børnene – samarbejdes på tværs af kriminal-, sundheds-, beskæftigelses- og socialsektoren, så hele seksualforbryderens situation tages i betragtning. Vedkommende må resocialiseres, således at impulsen til at begå seksuelle overgreb mod børn kan styres. I indsatsen kan fx indgå tilbud om misbrugsbehandling, behandling af psykiske lidelser, hjælp til at finde passende bolig og beskæftigelse.

Til toppen


Bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn

Tidlig forebyggelse i institutioner, skoler, klubber, etc.
For at forebygge seksuelle overgreb i klubber, på skoler m.v. og for at sikre en tidlig indgriben, hvis det opstår, skal der være mere fokus på institutionernes miljø. Det er vigtigt for forebyggelsen af seksuelle overgreb i institutioner, at der er en stor bevidsthed om miljøets betydning, og at denne sammenhæng kommunikeres ud til forvaltninger og ledere. Når de skaber rammerne i den enkelte institution, skal de sikre et miljø med plads til åben dialog, refleksion, forskellighed, selvkritik og gensidig kritik.

Det er i institutionen med en lukket, ikke-kommunikativ omgangsform og dårligt arbejdsmiljø der er den største risiko for, at der opstår seksuelle overgreb mod børn.  

Til toppen

Undervisningen i folkeskolen
Når man som lærer eller pædagog skal undervise unge om seksualitet, vil fokus selvfølgeligt hvile på den gode seksualitet, den der foregår frivilligt og mellem ligeværdige partere. Men der kan meget vel sidde en elev i klassen, som har været eller som bliver seksuelt misbrugt. For de børn vil emnet være meget ubehageligt, men omvendt har de også behov for, at en voksen tager emnet op og samtidig markerer meget stærkt, at seksuelle overgreb ikke er i orden.

Overgrebene kan starte på alle alderstrin. En af måderne at stoppe seksuelt misbrug af børn på er ved oplysning, og ved at voksne tør tale om "det unævnelige." Det er vigtigt at formidle, at hvis eleverne kender nogen, der behøver hjælp, skal de henvende sig til én person, de har tillid til (en lærer, skolepsykologen, skolelægen m.v). Ved at bruge det neutrale "nogen", henvender læreren sig også til de børn og unge i klassen, som konkret har brug for hjælp.

Nogle lande er nået meget længere, end vi er i Danmark indenfor området. Derfor mener LMSO, at vi bl.a. skal trække på erfaringerne fra udlandet, hvor der fx i Sverige undervises børn helt ned til 2-års alderen. Derudover bør skolerne gøres bekendt med SISO, som de ikke er i dag, og hvor de kan hente god vejledning og inspiration.

Til toppen


Beredskabsplan til håndteringen af en mistanke
I mange kommuner er der ikke en beredskabsplan for, hvordan forvaltningen skal handle, når de får en indberetning om mistanke om seksuelle overgreb mod et barn. Vigtig tid går tabt, når problemet melder sig, fordi sagsbehandlerne og andre fagfolk i kommunerne ikke tør handle. De er nervøse for, om det nu er rigtigt det, de gør.

Der bør i alle kommuner være et beredskab til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb mod et barn. For at etablere beredskabet skal den enkelte kommune kunne trække på konsulentbistand fra SISO.

Kommunerne bør i de mest komplicerede sager bruge den ekspertise, der er til rådighed gennem VISO’s leverandørnetværk, så barnet og familien kan komme akut til en udredning foretaget af højt specialiserede fagfolk. Denne mulighed for assistance fra VISO bør derfor indgå i kommunens beredskabsplan.

Kommunerne bør etablerer en konkret procedure for indberetning, som er kendt af institutionerne og skolerne, hvis der opstår mistanke om, at et barn har været/bliver udsat for seksuelle overgreb i eller udenfor hjemmet. Ligeledes bør der etableres et beredskab for, hvordan skolen eller institutionen skal handle, hvis der opstår mistanke om seksuelle overgreb i institutionen/på skolen. For at etablere beredskaberne skal den enkelte kommune kunne trække på konsulentbistand fra SISO.

Til toppen


Lovgivningen

 

Forældelsesfristen – Straffelovens § 93 og 94 stk. 4

LMSO mener, at der skal nedsættes et udvalg der skal se på forældelsesfristen for retsforfølgelse efter straffelovens §§ 219, 222, 223, 224, 225 og 232.. Skal den bibeholdes, forlænges eller ophæves? Det er en meget kompleks problemstilling som bør belyses fra flere forskellige vinkler.

Mange voksne der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen henvender sig til rådgivningerne i vores medlemscentre for at få råd og vejledning i, hvordan de skal forholde sig, når deres krænker, fx en far eller mor, senere får børn med eller flytter sammen med en ny partner som har børn. De er forståeligt nok bange for, at deres krænker vil misbruge flere børn. Den samme problematik ser vi hos personer der er krænket af en person udenfor familien, fx en præst eller lærer, som fortsat praktiserer og har daglig kontakt til børn. Det er meget ulykkeligt at disse voksne ikke kan gøre noget for at forebygge nye overgreb, fordi krænkeren ikke er dømt og der ikke kan rejses en sag pga. forældelse.

Rigtig mange ofre for seksuelle overgreb har fortrængt forbrydelserne, som først dukker op senere i livet, når overgrebene kommer op til overfladen fx i forbindelse med store livsbegivenheder eller evt. retraumatisering med flash-backs, der minder offeret om den oplevelse og smerte, der i sin tid blev påført dem. Dette sker oftest efter forældelsesfristens ophør. Dertil kommer, at det ofte først er i voksenlivet, hvor en modenhed og afprøvet liv kan danne styrke, mod og åbenhed, til at klare den proces, en anmeldelse af denne type forbrydelsen er.

Endvidere om forældelsesfristen tilføjet den 24. oktober 2010:
Forældelsesfristen
 

LMSO har tidligere givet input om forældelsesfristen, men vil dog gerne gøre opmærksom på en uhensigtsmæssig skelnen i den nuværende lovgivning.

I almindelighed er forældelsesfristen 10 år, men - som vi har forstået det - er forældelsesfristen 5 år fra barnets 18. år under særlige betingelser. Den 5-årige forældelsesfrist gælder når der er tale om:

-        Incest mellem søskende
-        Et seksuelt forhold, der er opnået ved ulovlig tvang
-        Udnyttelse af ofrets sindssygdom mv.
-        Ansattes samleje med personer på en institution
-        Groft misbrug af afhængighed
-        Groft misbrug af alder og erfaring

Årsagen til den kortere forældelsesfrist er angiveligt, at der i disse tilfælde ikke menes at være en tilknytning til gerningsmanden, således at barnet ikke i så høj grad føler sig presset til at hemmeligholde forbrydelsen.

Det undrer os først og fremmest, at det anses for ’nemmere’ at bryde tavsheden,  når der er tale om søskendeincest. Dette bygger måske på en misforstået forestilling om, at barnet kan gå til forældrene og fortælle om de seksuelle overgreb. En forestilling som ikke svarer til virkeligheden, fordi der i de fleste familier med søskendeincest er en meget stor dysfunktion, som udspringer fra forældrene.

Det er slet ikke vores erfaring fra arbejdet med voksne med senfølger, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem relationen til krænkeren og muligheden for at bryde tavsheden. Der er mange andre faktorer, der spiller ind. Fx er det afgørende, om der er en voksen tilknytningsperson i barnets/den unges liv, som barnet har tillid til, så det bliver muligt at fortælle om overgrebene. Mange fortrænger overgrebene og husker dem måske først efter forældelsesfristens ophør eller får først senere i livet en forståelse for, at overgrebene har været skadende. Derfor bør forældelsesfristen være lige lang uanset relationen til krænkeren.  

Til toppen

Straffelovens § 232

Der er rigtig mange børn der misbruges, både indenfor og udenfor hjemmet, hvor der er tale om seksuelle overgreb som fx befølinger, fotografering eller beluring, seksualisering, blottelse af kønsdele og/eller onani overfor barnet eller at barnet har været vidne til pornofilm eller voksnes samleje. Alt sammen seksualforbrydelser hvor der ikke finder penetration sted, og som i dag hører under straffelovens § 232.

LMSO mener straffelovens § 232 fremover kun skal omfatte seksuelle overgreb mod voksne, og at føromtalte overgreb mod børn skal have sin egen § i straffeloven. Straframmen og forældelsesfristen bør efter LMSO’s opfattelse ligestilles med straffelovens § 222.

Børn som er udsat for de ovennævnte seksuelle overgreb lider ligeså stor psykisk overlast som ved seksuelle overgreb hvor der finder penetration sted. De voksne vi har i behandling og rådgivning i LMSO’s medlemsorganisationer, som har været udsat for denne type seksuelle overgreb er lige så hårdt ramt, som mennesker der har været udsat for de typer krænkelser, hvor der har fundet penetration sted.  

Til toppen

 

Uddrag fra "Rapport med beskrivelse af de juridiske aspekter i forhold til sager om seksuelle overgreb og ofrenes muligheder for at få rådgivning og støtte", side 11-14.

Straffeloven indeholder i kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden en række bestemmelser, som sigter til at beskytte bl.a. børn og unge mod seksuelle overgreb. Nedenfor følger en gennemgang af de bestemmelser i straffeloven, som er særligt relevante i denne forbindelse.

Straffelovens § 216:
Voldtægt er, hvis en person tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen for voldtægt er fængsel i indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (f.eks. bedøvelse af offeret). Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i indtil 12 år. Skærpende omstændigheder kan f.eks. være, at der er brugt væben i forbindelse med voldtægten, at voldtægten er begået af flere i forening, eller at offeret er blevet påført (betydelige) skader.

Straffelovens § 217:
En person, der har skaffet sig samleje ved anden ulovlig tvang end vold eller trussel om vold, straffes med fængsel i indtil 4 år. Anden ulovlig tvang (jf. straffelovens § 260) kan f.eks. være trusler om betydelig tingsskade, frihedsberøvelse, offentliggørelse af forhold, der hører privatlivet til, eller anmeldelse af et strafbart forhold.

Straffelovens § 222:
Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel i indtil 8 år. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel i indtil 12 år.

Straffelovens § 219:
En person, der er ansat eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, straffes med fængsel i indtil 4 år, hvis den pågældende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.

Straffelovens § 223:
En person, som har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel i indtil 4 år. En person, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje, straffes ligeledes med fængsel i indtil 4 år. Samlet gælder for alle de ovennævnte bestemmelser, at der ved samleje forstås indførelse af mandens penis i kvindens skede.

Straffelovens §§ 224 og 225:
Det følger af straffelovens §§ 224 og 225, at alle de bestemmelser om voldtægt mv., som er nævnt ovenfor, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgængelse med en person af samme køn. Anden kønslig omgængelse end samleje kan f.eks. være analt samleje, oralsex eller indførelse af en finger eller genstand i skede eller anus. Der vil normalt være tale om situationer, hvor der har været direkte berøring mellem i hvert fald den enes kønsdel og den andens legeme.

Straffelovens § 232:
Ud over muligheden for at straffe visse tilfælde af samleje og anden kønslig omgængelse end samleje er der i medfør af § 232 mulighed for at straffe en person, der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse. Et sådant forhold straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 år. Der skal være tale om et "uterligt" forhold, hvilket indebærer, at forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt. Ved utugtigt forstås typisk samleje eller samlejelignende forhold med en eller flere partnere. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige opfordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

Forældelse af strafansvaret
Der gælder ingen egentlige frister for anmeldelse af strafbare forhold, men en forbrydelse vil på et tidspunkt blive forældet. Hvis der indtræder forældelse, medfører det, at forbrydelsen ikke længere kan straffes. Forældelsesfristen fremgår af straffelovens § 93, der lyder således:

Straffelovens § 93
§ 93. Forældelsesfristen er

  1. 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.
  2. 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
  3. 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
  4. 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.
Stk. 2. ...

Stk. 3. For overtrædelse af denne lovs § 223, stk. 1, og §§ 224 og 225, jf. ! 223, stk. 1, er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år.

Stk. 4. Har nogen ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

Udgangspunktet er, at forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbare virksomhed (dvs. overgrebet/misbruget) er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1. Men for alle de typer af overgreb, som er omtalt ovenfor - undtagen blufærdighedskrænkelse, jf. § 232 - gælder, at forældelsesfristen tidligst regnes fra den dag, hvor den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.

Det betyder f.eks., at forældelsesfristen for samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år (hvor loven giver mulighed for at straffe med fængsel i op til 8 år) er 10 år regnet fra den dag, hvor forurettede fylder 18 år. Forældelsesfristen for voldtægt (hvor loven også giver mulighed for at straffe med fængsel i op til 8 år) er også 10 år, og hvis forurettede er under 18 år på det tidspunkt, hvor voldtægten bliver begået, løber de 10 år fra den dag, hvor forurettede fylder 18 år.

Forældelsesfristen afbrydes, når gerningsmanden gøres bekendt med en sigtelse mod vedkommende for den pågældende forbrydelse.

Kilde: Rapport med beskrivelse af de juridiske aspekter i forhold til sager om seksuelle overgreb og ofrenes muligheder for at få rådgivning og støtte. Socialministeriet og Justitsministeriet juni 2010.

 



Børneattester

Ifølge de nuværende regler i Lov om Børneattester er der alene tale om oplysninger der vedrører personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, og omfatter oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Efter Straffelovens§ 223 er det bl.a. strafbart at have samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse. Ligesom Straffelovens § 222 beskytter barnet mod at blive 'forført' af en betydeligt ældre person, efter det fyldte 15. år, og indtil barnet juridisk set bliver voksen, dvs. fylder 18 år. Hvis en sådan person groft misbruger sin alder og erfaring til at 'forføre' barnet kan vedkommende straffes med 'fængsel indtil fire år'.

Det foreslås at de nuværende regler for indhentning af børneattester udvides således at reglerne også kommer til at omfatte oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 223 og dermed også kommer til at omfatte børn og unge mellem 15 – 18 år.

Jfr. § 45, stk. 3 i Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt Folkeuniversitet (Folkeoplysningsloven), skal der indhentes børneattester på ansatte og beskæftigede personer i alle foreninger, der modtager tilskud eller får anvist lokaler i medfør af Folkeoplysningsloven. Det er konsekvensen af et nyt lovforslag, der skal medvirke til at forhindre, at personer, som tidligere er straffet for seksuelle forhold til mindreårige, arbejder med mindreårige. Lovforslaget er blevet fremsat i Folketinget den 8. oktober 2009.

Kommunalbestyrelsen skal derfor undlade at yde tilskud og anvise lokaler til foreningerne, så længe der ikke foreligger en underskrevet erklæring om, at foreningen indhenter børneattester. Desuden får kommunalbestyrelsen mulighed for at fratage tilskud eller retten til at benytte anviste lokaler, hvis foreningen ikke indhenter de lovpligtige børneattester.

Hvis en person ikke giver sit samtykke til, at der indhentes børneattest, så må organisationen ikke ansætte eller beskæftige vedkommende, og organisationen må heller ikke engagere personen som frivillig.

Det foreslås, i tråd med reglerne i Folkeoplysningsloven, at alle faggrupper som har børn og unge i deres varetægt og uanset ansættelsestidspunkt skal være omfattet af Loven om børneattester. Indhentning af børneattester skal omfatte såvel personale med direkte som indirekte kontakt til børnene.



[1] Ca. 60 % af seksuelt misbrugte børn vil senere udvikle senfølger. Fergusson & Mullen 1999, p. 89. Tilbage
[2] Fx Fergusson & Mullen 1999. Tilbage

-------------------------

Handlingsplanen fra 2003:

Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn  [Tekst (online)]. - 1. udgave. - Justitsministeriet : Socialministeriet, 2003.    Adgangsmåde: Internet: (Kan downloades i PDF-format fra  http://www.ism.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/374/misbrug2003.pdf

 

Senest opdateret: 06-03-2011