Til forsiden

Referat af
Høring om de personlige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af seksuelt misbrug af børn i Danmark

Torsdag den 15. april 2010 kl. 9.00 - 15.30 i Fællessalen, Christiansborg. I høringen deltog 145 politikere, embedsmænd og repræsentanter for relevante organisationer.

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO) ville med denne høring sætte fokus på de store gevinster, der kan høstes med en national indsats for voksne, der har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Ved at have behandlingstilbud til voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb, tidligt i forløbet, kan følgevirkningerne begrænses til fordel for både den berørte voksne, dennes familie og samfundet. I indsatsen er vi nødt til at tage højde for, at behovet for støtte og behandling kan variere over et livsforløb.

Se billeder fra høringen her

Temablok 1 - Problemets omfang og situationen i dag

Problemets omfang samt muligheder for hjælp gennem det offentlige system
Antallet af seksuelle overgreb er svært at afdække, fordi overgrebene foregår i det skjulte og hemmeligholdes for omverdenen. Forskningen er ikke entydig, men forskellige undersøgelser peger på, at omfanget forsigtigt kan skønnes til at ligge på ca. 5% af alle børn. Både drenge og piger udsættes for seksuelle overgreb. Hvor mange af disse børn, der senere i livet får problemer i form af behandlingskrævende senfølger, vides ikke. I dette oplæg tegner Flemming H. Pedersen et billede af de hjælpemuligheder - for voksne - der findes i Danmark i dag.
/v Flemming H. Pedersen, Socialpædagog og Master of Public Policy (MPP), konsulent i Servicestyrelsen -
se powerpointoplæg her

Børnene
Tøndersagen, Bedersagen, børnepornosager m.m. dokumenterer næsten dagligt, at overgreb mod børn finder sted. I år får Danmark en opdateret handleplan, som endnu mere effektivt skal bekæmpe de seksuelle overgreb, vi får kendskab til samt yde hjælp og behandling for dermed at mindske senfølgerne. Ikke alle overgreb kommer til myndighedernes kendskab, og derfor er der brug for at handleplanen inkluderer de mennesker, som først på et senere tidspunkt i livet rammes af belastningerne fra overgrebene.
/v Kuno Sørensen, psykolog fra Red Barnet - se powerpointoplæg her

Arbejdet i landets frivilligcentre indenfor området
Danmarks støttecentre for voksne med senfølger sparer samfundet for mange udgifter ved at hjælpe og støtte mennesker, som uden denne hjælp fx ville have ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller belaste sundhedsvæsenet mere. Her fortælles om frivilligcentrenes mangfoldighed i deres tilbud til seksuelt misbrugte og finansieringen af disse tilbud.
/v Vibeke Møller, formand for LMSO - se powerpoimt oplæg her
Temablok 2 - Voksnes senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Senfølger og behov for hjælp
Følgevirkningerne efter at have været udsat for seksuelle overgreb som barn kan være af både fysisk, psykisk og social karakter. Selvdestruktiv adfærd er meget almindelig. Smerten er ofte så svær at leve med, så den må dulmes med stoffer eller alkohol. Mange lider af PTSD (post traumatisk stress forstyrrelse) og herunder angstlidelser og depressive episoder, samt selvskadende adfærd. Lone Westphal Eriksen fra Incest Center Fyn fortæller her om centerets erfaringer og resultater fra en undersøgelse af klienterne, som centeret gennemførte i 2002.
v/ Lone Westphal Eriksen, psykolog og daglig leder, Incest Center Fyn
Læs sammendrag af oplæg her        Se powerpoimt oplæg her

Personlig beretning
Alle seksuelt misbrugte kan få følgevirkninger efter overgrebene, som kan vare hele livet, og som kan medføre behov for behandling eller hjælp på forskellige tidspunkter af livet. Hvornår behovet for hjælp opstår, er meget individuelt og afhænger af, hvornår personen opdager/bliver bevidst om, at overgrebene har fundet sted. Her fortæller en kvinde sin egen historie om senfølger – både fysiske, psykiske og sociale og om hvilken hjælp, der har været nødvendig i de forskellige dele af processen.
v/ Helle Borrowman, arkitekt m.a.a.

De skjulte ofre
Når den incestudsatte vælger at fortælle andre nærtstående familiemedlemmer (mor/far/søster/bror/ægtefælle/kæreste etc.) om overgrebene, sætter det store dønninger i gang i hele familien og den pårørende befinder sig pludselig i et følelsesmæssigt kaos. Alligevel skal den pårørende ofte være stærk, for "det er jo ikke mig, der har været udsat". De nære pårørende er tit selv skjulte ofre, som har svært ved at søge eller få hjælp, men kan med den rette støtte være en vigtig ressource i den udsattes liv.
v/ Lone Lyager, psykoterapeut MPF, Støttecenter mod incest

Smertegrænsen
Chokerende oplevelser som fx seksuelt misbrug i barndommen kan komme til at danne grundlag for livslange traumer og udvikle sig til psykisk sygdom. Der er rigtig mange voksne, som har været indlagt i kortere eller længere perioder med symptomer på psykiske lidelser, hvor det viser sig, at deres problemer stammer fra en barndom med seksuelt misbrug. Kunne de mange udgifter til hospitalsindlæggelser og til medicinsk behandling, være undgået?
v/ Lars J. Sørensen, chefpsykolog, Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland

Glaspigen
Efter omkring 70 psykiatriske indlæggelser over ca. 17 år er Karin Dyhr rask i dag. Det var først, da hun gennem et langvarigt samtaleforløb fik mulighed for at tale og tænke sig igennem barn- og ungdommens incest, at de psykiske symptomer forsvandt.
v/ Karin Dyhr, foredragsholder og forfatter til bogen Glaspigen
Temablok 3 – Paneldiskussion om en national indsats

På baggrund af oplæggene tidligere på dagen var der lagt op til en drøftelse af, hvad en national indsats kunne indeholde i forhold til senfølger af seksuelle overgreb?
- For de voksne ofre for seksuelle overgreb i barndommen
- For pårørende
- For krænkere
- Afdækning og koordinering af indsatsen

Referat af paneldebat

Paneldeltagere:
Ligestillingsordfører Pia Adelsteen (DF)
Socialordfører Anne Marie Geisler Andersen (RV)
Socialordfører Özlem Sara Cekic (F)
Julie Rademacher (S) mødte i stedet for retsordfører Karin Hækkerup (S)
Socialordfører Vivi Kier (C)

Paneldeltagerne præsenterede sig kort og udtalte sig om hvad de fandt allervigtigst på området:  

Vivi Kier: Det vigtigste er at bryde tabuet samt at få fat i de børn, der har oplavet overgreb. Vigtigt at få kortlagt behandlingsområdet så alle har et sted at henvende sig og at alle børn får den rette behandling.

Özlem Sara Cekic:
Det er nødvendigt at sætte handling bag ordene, behandlingstilbud skal være uafhængigt af geografi og økonomi. ØC er vidende om, at kommunerne ikke tager deres ansvar alvorligt og at en gruppe børn bliver svigtet af deres pårørende og af folketingspolitikerne. Der skal være et system, der er parat til at handle.  

Julie Rademacher: er overrasket over problemets store omfang og mener at der skal oplyses om problemet i skolerne.  

Pia Adelsteen: Der skal strammes op ude i kommunerne – den der får mistanken er ansvarlig for at handle, f.eks. lærere. Mener at forældelsesfristen på 10 år bør fjernes.  

Anne Marie Geisler Andersen: har kendskab til at et incestoffer ikke fik hjælp fra kommunen fordi forældrene modsatte sig det. Der skal mere fokus på forebyggelse af psykisk sygdom og læger bør kunne henvise direkte til psykologbehandling. Der er behov for længerevarende behandlingstilbud og reducering eller afskaffelse af egenbetaling ved psykologbehandling. Det er problematisk at afgrænse behandlingstilbud efter alder. Fokusering på at lære ofrene mestring dvs. at leve med smerten. Vigtigt at ofre og pårørende står frem og fortæller om overgrebene.  Konkrete forslag til en ny handlingsplan: afskaffe tidsbegrænsning af sygedagpenge og førtidspension, flere flexjob, behandlingsgaranti på området seksuelle overgreb.  

Spørgsmål fra salen:  
-  
De nuværende ordninger dækker ikke behovet – har selv en stor     gæld p.g.a. terapi gennem 12 år. Har søgt hjælp iht. en lovparagraf som ”man ikke bruger”!  
-         Efterlyser behandlingsgaranti  
-        
Foreslår faste tilskud og driftsstøtte til behandlingsstederne. Der er brug for kontinuerlige tilbud til alle uanset hvor de bor i landet

Svar fra ØC: Økonomi: Tilbud afhænger p.t. af puljer, alders- og tidsbegrænsning. SF ønsker psykiatrien væk fra satspuljerne. Der bør være et lovpligtigt tilbud også til pårørende. Behandlingsgaranti er en ret, men der er ikke hold i den i virkeligheden. Vil gerne tage sagen op sammen med spørgeren.  

Svar fra VK: Har følgende ønsker til en national handlingsplan: tidlig opsporing af ofrene, de frivillige organisationer er rigtig vigtige, fremhæver Fyns-modellen, der er en kombination af frivillige og professionelle med faste kommunale tilskud. Forebyggelse og tidlig indsats. Kortlægning og måling af kvaliteten af tilbudene på landsplan skal foretages.  

Svar fra JR: Tidlig indsats er vigtig - emnet bør indgå i seksualundervisning ikke blot fra en lærer men også i Ung-til-Ung-tilbud. Socialrådgivere bør være professionelt klædt på til at håndtere dette område i hele landet, også i udkantområderne.  

Svar fra PA: Kommunerne har den første kontakt i underretningssager, men har ikke de professionelle løsningsmodeller. Puljefinansiering er dårlige ordninger som ikke er holdbare i længden. Inden kommuner søger puljer må de overveje om de vil finansiere forankring. Kommuner glemmer at de er et serviceorgan, hvor personalet skal vejlede borgerne om hvordan de får hjælp.  

Svar fra AMGA: Alle instanser bør kende servicestyrelsens psykologordning. Praktiserende læger bør kunne henvise hertil direkte. I hvilket omfang er der telefonrådgivning? Puljer bør afløses af permanente tilskud til behandlingsstederne. Der skal indføres fleksibel behandlingsgaranti afhængig af den enkeltes behov.  

Spørgsmål fra salen:

-         Effekt af behandling og kortlægning er allerede foretaget. Hvilke partier vil støtte en landsdækkende professionel behandling?

-         Kommunale sagsbehandlere har berøringsangst over for emnet og det er retraumatiserende for brugerne – så 1) hvad vil I gøre for at afsætte flere penge til kommunale centre? Og 2) forslag om at lade brugerne medvirke til en handlingsplan  

Svar fra VK: Vi må gøre tingene i den rigtige rækkefølge, penge gør ikke alt, kortlægning er nødvendig over hele landet. Den kommer snart (om nogle måneder).  

Svar fra ØC: SF har jo ikke flertal men vil spørge til handlingsplanen. Oppositionen vil fremsætte forslag i Folketinget om en forbedret indsats på området og om refusion på specialområder, herunder oprettelse af børnehuse.  

Svar fra JR: Kommunerne er presset økonomisk og sygefraværet stiger og der er køer hos sagsbehandlerne.  

Birgitta Rick: Servicestyrelsen lavede i 2005 en udviklingsplan for en landsdækkende indsats overfor voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen – hvad er der sket siden?  

Svar fra VK: vi lover ikke noget – vil se hvem der har gjort det rigtig godt

Svar fra PA: Alle vil have flere penge, men der er ikke flere penge. Der er afsat mange penge til området, som måske skal koordineres på en anden måde.  

Svar fra AMGA: Der er åbenbart penge til andre områder, f.eks. loft over pensionisters madbetaling. Vil gerne medvirke til en handlingsplan med behandlingstilbud og uddannelse af sagsbehandlere  

Svar fra JR: opfordrer til at man henvender sig til hende eller til Karen Hækkerup med ideer på området  

Tulle Koefoed: Mange gør de samme ting – området trænger til nytænkning og mere holistisk behandling, f.eks. inddragelse af familien – det duer ikke at hive barnet ud af dets kontekst.  

Lone Lyager: Problemet er, at debatten kun drejer sig om forebyggelse i forhold til børn. Men der er en stor gruppe hvor det først afdække når de er voksne. Behandling af voksne med senfølger skal med i handlingsplanen. Centrene har en stor viden om senfølger. Den vil gå tabt hvis satspuljen stopper og der ikke bliver en lovfæstet kommunal forankring.  

Spørgsmål fra salen:  
-         Spørgeren er bange for at overlade ansvaret til kommunerne uden at stille lovkrav. Der skal politisk opbakning til at det bliver en SKAL og ikke KAN-opgave.                      

Svar fra ØC: Vil gerne tage argumenterne til politisk behandling, mener der skal sættes ind på alle områder: forebyggelse, behandling, familien, misbrugs- og udsatteområdet. Men der er p.t. ingen penge så der skal nytænkning og ny prioritering til.  

Svar fra VK: det er vigtigt med de to spor: 1) voksne med senfølger og 2) tidlig forebyggende indsats. I ”Barnets reform” lægges der vægt på at der i hver kommune er en ansat med viden og erfaring på området. Takker deltagerne og de der arbejder med sagen.  

Svar fra PA: Jo mere der tales om emnet jo bedre. Det er positivt at f.eks. sagerne i den katolske kirke kommer frem. PA vil give emnet videre til Dansk Folkeparti’ s socialordfører.  

Svar fra AMGA: Der skal udvikles en anden konstruktion på satspuljerne. Senfølger skal indgå i regeringens handlingsplan. Tak for et inspirerende møde.  

Afslutning ved Vibeke Møller, forman d for LMSO:
 ”Uden visioner – og uden at de bliver fulgt op – forgår et folk”.




Se klip fra høringen på http://www.tv2fyn.dk/video/29875

Senest opdateret: 16-07-2010