Til forsiden

Pædofili og Seksuelle overgreb

Ét barn ud af 20 skulle angiveligt i løbet af sin barndom have været udsat for seksuelt misbrug af en voksen. Det er først inden for de sidste 20 år, at man er begyndt at være opmærksom på overgrebet. Det har været tabubelagt igennem tiderne og er det stadig, mange tilfælde bliver af samme grund aldrig kendt, selvom de foregår i dag.

Der er tilfælde, hvor overgrebet foregår på børn, der kun er omkring et år. I langt de fleste tilfælde af voksnes seksuelle misbrug af mindreårige, har børnene en alder på 8-14 år. Det er overvejende piger, der udsættes for seksuelt misbrug af mænd. Mange af de seksuelle overgreb foregår over en længere tidsperiode, de færreste er enkeltepisoder

Det seksuelle misbrug kan dreje sig om beføling af børn eller krav om at de beføler den voksne, kontakten kan være mere eller mindre rettet mod kønsorganerne; den voksnes krav kan handle om at barnet skal tilfredsstille vedkommende ved f.eks. at onanere eller stille sig til rådighed for egentligt samleje. Overgrebet kan handle om intim kontakt med kraftige seksuelle undertoner og/eller kontant sex.

Der er således tale om et meget vidt begreb.

De voksne, der udsætter børn for at få tilfredsstillet deres seksuelle lyst og behov kaldes pædofile (det betyder (direkte oversat): Den, ”der elsker børn”).

Pædofili er en form for voldtægt, idet barnet tvinges til sex af den voksne.

En særlig form for pædofili er Incest. 

Incest betyder blodskam. Det vil sige, at det seksuelle overgreb foregår mellem familiemedlemmer, hyppigst er det faderen, der misbruger datteren (eller døtrene), der kan også være tale om bror, der misbruger søster. Sjældnere er det drenge, der bliver misbrugt af fædre, søskende eller mødre.

Incest bruges nu mere bredt. Det bruges også som betegnelse for pædofiles seksuelle overgreb mod børn uanset om de er i familie eller ej. Og det bruges om seksuel krænkende adfærd af voksne mod børn (f.eks. sexchicane med ord, faderen der gentagne gange taler til datteren om hendes bryster).


Loven.
Det er forbudt ved lov, at voksne har seksuel omgang med børn. Grænsen, for hvornår der er tale om et barn, er den kriminelle lavalder 15 år. Pædofili betragtes som en sygdom (F65 seksuelle afvigelser), den straffes med fængsel mv.. Siden 1998 har dømte kunne vælge psykiatrisk behandling i stedet for strafafsoning.


Handlingen.
Der har været mange diskussioner om den fysiske og psykologiske overlast pædofiles overgreb er for barnet. Hvilke følger har det for offeret (barnet)? Har krænkeren et behandlingsbehov? Dels har man diskuteret den voksnes ansvar og dels barnets andel. Hvordan incest forhold har kunnet finde sted og ofte over lang tid?

Det kan være hensigtsmæssigt at adskille forskellige incest forhold fra hinanden i denne diskussion.

Psykologisk:
Barnets seksualitet eksisterer i en meget umoden form og under stadig udvikling fra det er ganske ungt. Det er med seksualiteten som med alt andet hos barnet det modnes og præges gennem opvækst, i samspil med sine omgivelser. Omgivelserne er i høj grad med til at lære barnet, hvad der er rigtigt og forkert. Det gælder også på det seksuelle område. Børnene efterligner og afprøver de voksne på alle områder. Det er de voksne, der sætter grænser, det gælder også på det seksuelle område.

Teenagernes seksuelle ”efterabning”, bringer med jævne mellemrum diskussioner i medierne om at de er ekstremt seksuelt udfordrende og hvilke konsekvenser det kan få. Børns spirende seksualitet har altid virket udfordrerne på voksne og af samme grund har samfundet forsøgt at beskytte sig med et lovsæt, der forlanger at børn lades i fred seksuelt uanset, hvad de måtte lægge op til.

Der vil være situationer, hvor barnet indgår i et seksuelt samspil med den voksne, men ikke er klar over, hvad der foregår, og pludselig har bragt sig i en situation, hvor den voksne bliver seksuelt krævende. Virkeligheden for det seksuelt umodne barn er meget anderledes end for den voksne. Vi ved fra nogle voksne, der i deres barndom blev misbrugt, at de ikke genkalder sig de teorier om at de var en del af et ophidsende seksuelt psykologisk forspil. At ligegyldigt hvor meget de tonede det seksuelle ned endte det med at de blev misbrugt. Eksempler fra drenge der nærmest blev voldtaget af mænd og samtidig uforstående måtte konstatere, at deres eget lem var stift under overgrebet, viser i al tydelighed, hvor forvirrende det må være for offeret.

Der er beretninger fra piger, hvor man må undre sig over at andre voksne ikke opdagede det og greb ind selvom det foregik i det samme hus. Beretningerne om incest og seksuelle overgreb synes kun at være begrænset af fantasiens grænser. Man kan undre sig over hvordan familier kan leve videre med et barn, der vedvarende udsættes for seksuelle overgreb. Tabu er formentlig en af de vigtigste grunde. Barnet (offeret) dækker ofte over overgrebet, fordi den pædofile inddrager barnet i ansvarligheden for sit overgreb. Krænkeren gør det til et fælles ansvar og barnet accepterer det typisk. Dette er et velkendt fænomen blandt ofre, offeret har en tendens til at tillægge sig selv skylden for krænkerens handling og ikke ansvarliggøre krænkeren for overgrebet.

Fysisk:
Barnet kan lide fysisk overlast, jo yngre det er desto større er risikoen. Specielt er risikoen stor, når voksne mænd gennemtvinger samleje eller samlejelignende situationer. Artiklen vil ikke komme nærmere ind på denne problematik.


Psykiske følger efter seksuelt misbrug: 

Der er ikke noget entydigt billede på hvilke psykiske reaktioner, der er på seksuelt misbrug. Forklaringen kan være at overgrebene dels kan være meget forskellige dels opleves meget forskelligt. Følgende ses hyppigt:

Barnet er ofte sky og stille, eller det modsatte udadreagerende. Ved nærmere undersøgelse er det påfaldende så vidende barnet er om seksuelle handlinger. Det vil i mange situationer være nødvendigt at få oplysningerne via en legeterapi eller lignende, da barnet typisk er chockeret og bragt i en krise tilstand eller psykologisk har fortrængt oplevelsen fra bevidstheden for eksempel pga. loyalitet, frygt mm..

Barnet vil ofte virke upåfaldende selvfølgelig afhængig af overgrebets karakter og omfang. Vi er i dag vidende om, at mange (hvis ikke de fleste) lever videre uden at opsøge hjælp enten mhp at få det standset eller mhp. at få det bearbejdet.

Man kan betragte barnets situation som følgende:

Først bringes barnet i en krise og efterfølgende er det i en situation, der kan sammenlignes med PTSD (Posttraumatisk stress disorder, se tidligere ugens emne).

Nogle børn og unge vil tilsyneladende kunne leve op til krænkerens krav og leve uanfægtet videre. Men sådan forholder det sig ikke. Det seksuelle overgreb er som andre overgreb, det griber ind i vores identitet og bringer offeret i en identitetskrise med realitetstab. Barnet er slet ikke psykologisk moden til at bearbejde overgrebet ofte med PTSD lignende symptomer til følge.

Børn tænker ikke altid over muligheden for at sige fra, for nogle børn eksisterer muligheden slet ikke enten fordi de ikke er modne nok eller også fordi de er i en psykologiske klemme. Generelt vil børn altid gøre deres forældre tilpas. Generelt elsker børn opmærksomhed og anerkendelse (ligesom voksne), men kan ikke sætte grænsen (enten psykologisk eller fysisk).

Personer der har været udsat for pædofili vil ofte vente med at bearbejde det til de er blevet voksne. Mens de er børn og afhængige af voksne tør de formentlig ikke.

Som senfølger i voksenalderen ses:

Behandling (den psykiske):
Behandlings behovet kan være meget forskelligt afhængigt af overgrebets karakter og hvor lang tid der er gået.

Generelt: Sikre hjælp der styrker personens identitet (f.eks. socialt og psykisk).

Af barnet:

Af den voksne:

Klippet fra: http://www.terapiklinikken.dk/default.asp?pid=70

 

 

Retsforbehold giver lettere spil for pædofile

Regeringen vil bekæmpe seksuelle krænkelser af børn, men vores EU-forbehold kan udløse en uventet sorteper og afskære os fra Europas fælles og forstærkede kamp mod de pædofile.

Af Morten Crone <mailto:MCR@berlingske.dk> , Peter Westermann <mailto:pewe@berlingske.dk> Lørdag den 9. oktober 2010,

En skærpet kurs i Europa mod seksuelt misbrug af børn kan ufrivilligt gøre Danmark til fristed for pædofile på flugt fra deres fortid. Danmark står nemlig uden for kommende, banebrydende EU-regler, der nærmest bandlyser tidligere straffede men stadigt farlige børnesexforbrydere.

»Det er den pris, vi må betale for vores retsforbehold,« siger justitsminister Lars Barfoed (K).

»Konsekvensen er, at resten af Europa bliver bedre til at beskytte deres borgere, mens vi halter bagud,« siger retsordfører for Socialdemokraterne, Karen Hækkerup. »I dag er der kun gode grunde til at ophæve forbeholdene,« siger hun.

Retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti er uenig og advarer om, at fjernelse af forbeholdene vil afskære os fra eksempelvis at føre en selvstændig udlændingepolitik.

Fra land til land
Når børnesex-forbrydere dømmes, er det retspraksis i Europa at frakende de dømte retten til at arbejde med eller have ansvaret for børn. Hidtil har pædofile kunnet flytte til et andet land og få job som pædagog eller blive spejderleder. Men ifølge et kommende direktiv, som EUs justitsministre gennemgik i Luxemburg går, skal landene fremover registrere og dele disse oplysninger om frakendelser af pædofilidømtes rettigheder med hinanden.

Bandlysningen er banebrydende i EU-retten, som ikke tidligere har været så langt fremme, når det handler om frakendelse af rettigheder og fælles håndhævelse af medlemsstaters retsafgørelser. Men de danske retsforbehold forhindrer os i at deltage. Dermed afskæres vi fra adgang til de øvrige EU-landes oplysninger om potentielt farlige børnesexforbrydere, der flytter til Danmark. Og de andre EU-lande har hverken pligt til at indhente oplysninger hos os eller håndhæve danske domme.

Det nye direktiv er et bredt EU-katalog af våben mod børnesexforbrydere.

Ofre skal have bedre bistand og beskyttelse, og forebyggelsen skal styrkes.

Straffene får også et nøk opad. Et godt gæt er, at direktivet efter vedtagelse i ministerråd og Europaparlamentet kan træde i kraft i 2013.

Bekymrede domstole
Institut for Menneskerettigheder kalder i et høringssvar direktivet for »Et væsentligt skridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn«. De danske domstole påpeger bekymret, at »eventuelle nykriminaliseringer kan medføre en stigning i antallet af straffesager?«. Altså at en skærpet kurs kan give domstolene mere at lave.

Men direktivet rammer de danske EU-forbehold som en solsort mod en rude, og dermed kan domstolene ånde lettede op.

Sexforbryderes tab af rettigheder er stadig en stor knast i EU-forhandlingerne. Men som det ser ud nu, vil de danske forbehold gøre Danmark til et land, hvor pædofilidømte europæere kan starte på en frisk uden at fortiden indhenter dem.

Danmark kan forsøge at lave aftaler med hvert af de andre EU-lande om at dele disse oplysninger. Men det er en kompliceret affære, og det er kun lykkedes fire gange tidligere.

Peter Skaarup fra DF ser store fordele i at dele oplysninger om de pædofile. »Vi skal ikke stå udenfor. Vi skal lave en parallel aftale med EU. Jeg tror bestemt, det er muligt,« siger han.

Bilaterale aftaler
Justitsministeren håber, at de andre lande vil lave aftaler med Danmark.
»Vi vil ikke stiltiende se til, at farlige sexforbrydere bruger Danmark som et fristed. Hvis ikke vi kan lave bilaterale aftaler med de andre EU-lande, kan vi jo beslutte, at domme fra andre lande om, at sexforbrydere ikke må arbejde med børn, også skal gælde herhjemme.«

Men det giver jo ikke adgang til de andre landes oplysninger?

»Nej. Og det er et problem,« siger justitsministeren.

I Danmark er straffene for pædofili skærpet i det seneste årti. Der er også indført øget grad af strafbarhed for børneporno på internettet, og vores strafferammer er ikke dramatisk lavere end rammerne i EU-udspillet.

Mens de øvrige EU-justitsministre i går kunne forlade ministerrådsmødet i Luxemburg som internationale forkæmpere mod de pædofile, må Danmarks justitsminister Lars Barfoed (K) trøste sig med en kommende dansk national strategi fra regeringen. Strategien skal være færdig før nytår.

 

Senest opdateret: 11-10-2010